TwitterInstagramYoutube

Se 0 varer for 0,- DKK

HANDELSBETINGELSER | VIS KURV
Om iværksætterne bag Lucky Angel - webshoppen der sælger special designet tøj til din præmature og sansesarte baby

Pernilles historie – ”To mirakler på én gang...tak!”

En historie om den svære vej for os, der brændende ønskede at blive til en familie på fire, og om hvordan idéen til Lucky Angel opstod.


Jeg hedder Pernille, er fra 1976, jeg er tvillingemor til to vidunderlige piger og gift med Sune, som jeg har kendt siden skoletiden. Derudover er jeg uddannet pædagog og arbejder pt. med voksne mennesker med funktionsnedsættelser. Sideløbende er jeg iværksætter med min veninde Nadia og sammen deler vi Vores fælles ”5. barn”– Lucky Angel, som tager afsæt i ønsket om at udvikle optimal kvalitet, til sansesarte babyer.


Ønsket om børn

Efter ti dejlige år, kunne Sune og Jeg, der begge ønskede os børn, konstatere at vi nærmest var de eneste i vores omgangskreds, der ikke havde nogen. Dette blev efterhånden ret tomt og der var faktisk intet, der kunne erstatte ønsket om at blive forældre. Derfor endte vi på Hvidovre fertilitetsklinik, hvor vi hurtigt befandt os i et spind af behandlinger. Min første kommentar, til udsigten med behandlinger var: ” at hvis jeg skulle igennem dette, så ville jeg også have tvillinger”. Det syntes Sune lød fantastik, men på trods af hormonbehandlinger, er det langt fra alle der ender med ”double luck”. Derfor føler vi os i dag, særlig heldige og føler at vi på en måde at vi fik lov til at vælge, det vi betegner som vores bedste beslutning ”EVER”.


Behandlings forløb

Da vi startede på fertilitetsbehandlingen, var vi slet ikke forberedte på alt det vi skulle i gennem. I min verden skulle vi nok bare være i behandling en måned eller to og så var den i vinkel. Derfor sad jeg faktisk i venteværelset, i starten, og følte at jeg tog nogens plads og havde, ja, ondt af de andre par. Pludselig var vi selv en del af hele og det liv der følger med behandling af barnløse, hvor man på en måde kan føle at ens liv bliver sat på standby. En følelse af at man ikke kan komme videre med sit liv uden de svar, der er afgørende for hvilke retning en livs skal tage. Derfor besluttede jeg tidligt i forløbet, at jeg ville køre forsøgene igennem og ikke holde nogen pauser.


Et langt forløb

Det blev for vores vedkommende til 4 gange insemination, 3 gange æg udtagninger og to oplægninger. Samtidig blev jeg sat kunstig overgangsalder af to omgange, hvilke på papiret ikke lyder af noget særligt, dog føltes virkeligheden noget anderledes. Faktisk var det et behandlingsforløb der i den grad overbelastede min krop fysisk og psykisk – men, set i bakspejlet var prisen jo virkelig lille i forhold til de to vidunderlige børn vi har fået.


Sidste chance

Det sidste klinikken kunne gøre for os, var at Micro inseminere æggene, hvilket skete i sidste runde. Herefter var vores forsøg faktisk opbrugt og her vi havde tegnet grænsen for hvor langt vi ville gå. På magisk vis var også her at dørene åbnede sig og vores kæmpe ønske om at få tvillinger gik i opfyldelse. Dette kan jeg selvfølgelig ikke skrive uden at nævne vores ubeskrivelige taknemmelighed til personalet på Hvidovre fertiles klinik 08/09/10, der sammen med mine forældre og mine helt ualmindelige, forstående og støttende kollegaer og veninder, har hjulpet os til at tro på og virkeliggøre vores to mirakler.


Vores mirakler blev til

Miabell og Unicca blev født ved planlagt kejsersnit i uge 37. Dette skete helt udramatisk, da vi meget hurtigt fik besked på, at det ikke kunne være anderledes. Under graviditeten tog pigerne ikke nok på og vi blev derfor fulgt tæt, med et utal af skanninger. Beskeden lød på akut kejsersnit, så frem vandet gik før tid- i det den ene af pigerne var for svag til en normal fødsel, med risiko for ikke at klare det. Dette gav selvfølgelig meget nervepirrende stemning for os og de der fulgte os tæt.


To sansesarte piger var ankommet

Miabell vejede 2210 g og Unicca vejede 2000 g. De blev begge kørt på neonatal afdelingen lige efter fødslen, hvor de blev lagt i en fælles krybbe med varmetæppe og fik mad via en sonde, i alt den tid vi var indlagt. Vægtmæssigt vejede pigerne meget, i sammenligning med de andre babyer på neonatal afdelingen, men I forhold til en gennemsnits baby, vejede Unicca ca.1,5 kg. mindre, end det man betegner som normalt. Uniccas vægt svarede til et udviklingsstadie omkring uge 32 og det kunne ses. Hun var tydeligt underernæret og lignede en baby der var landet alt, alt for tidligt.


Miabell vejede kun 210 g mere end søster Unicca, men der var en verden til forskel og hun virkede meget mere robust. Dette gav os et tydeligt billede af hvad få hundrede gram kan gøre for en baby og det giver stof til eftertanke og ikke mindst dyb respekt, når man har ligget på en afdeling hvor babyerne vejer helt ned til 1000 gr.


De første 3 dage holdt Miabell sig for ørene, som en måde at lukke verden ude på og det blev hurtigt tydeligt for os, at hun trods sit forspring, var hypper sensitiv. Vi kunne konstatere at vi var blevet forældre til to fantastiske og velskabe piger, men også to små og sensitive babyer, der krævede mere omsorg og forståelse end den omsorg man normal giver en nyfødt.


Nadia dukkede op.

Det var dagen efter min fødsel at jeg stødte på Nadia, der i dag er blevet min tætte veninde. Der var ikke gået fem minutter af vores møde, på gangen, før vi havde planlagt hvor vi sammen ville lufte vores tvillingebarnevogne, i hvilke område det skulle forgå og havde konstateret at vi havde meget tilfælles. Vi havde begge gennemgået et længere fertilitets forløb, vi havde været igennem en tvilligegraviditet og ligeledes fået meget små babyer. Det var på mange måder dejligt at møde et menneske, der var i ”samme båd”, hvor kemien var i top.


Idéen til Lucky Angel opstår

Efter vi kom hjem fra hospitalet, talte vi om vores tid på neonatal afdelingen. Her blev vi klar over at vi havde haft nøjagtig de samme oplevelser omkring problemer med at få egnet beklædning til vores bitte små babyer. Tøjet var alt for stort, upraktisk og på alle måder uegnet til formålet – nemlig at skærme, beskytte og yde tryghed til de små sansesarte størrelser. Vi udvekslede erfaringer og kom frem til, at vi ville udvikle et tøjdesign, der var tilpasset netop for tidligt fødte og sansesarte børn, med de særlige hensyn, der her skal tages til størrelse, funktionalitet, farve tæthed, udvendige sygninger, kemikaliefrihed, økologi, blødhed, vævningstype, m.m. Det blev starten på vores fælles virksomhed Lucky Angel, der har specialiseret sig i udvikling, produktion og salg af tøj og produkter til sansesarte og for tidligt fødte børn – også kaldet præmatur børn. (Præmatur: umoden).


Praktisk hjælp og gode tips

Foruden salg af konkrete produkter ønsker vi at give vores erfaringer videre med hensyn til daglig omsorg og pasning af for tidligt fødte. Mange forældre oplever det at have født for tidligt som en noget traumatisk situation, hvor der er en række større og mindre udfordringer, der skal klares. Det vil vi gerne hjælpe med. Derfor vil du her på hjemmesiden kunne finde råd, tips og vejledning til, hvordan man kan gøre hverdagen nemmere, når man har fået for tidligt fødte børn.


Missionen for vores virksomhed Lucky Angel og denne hjemmeside er at give de mest sensitive og sansesarte børn den bedst tænkelige start på livet.


Kærligst – Pernille Zetterwald

Pernille med Miabell

Pernille med Unicca

At føde for tidligt er en udfordring for alle.

Mor, Unicca og Miabell

Pernille med Unicca og Miabell

At have sansesarte børn kræver empati og tålmodighed.